Under huden – Del 1 & 2

~ Reklame ~

✨ Anmeldelse ✨

[Anmeldereksemplarer]

Titel: Under huden – Del 1 & 2

Forfatter: Pernille L. Stenby

Forlag: Ulven og Uglen

Anmelder: Lasse

Læs gerne diskussionen Noah og jeg havde omkring Bog 1 – Inkarnation: Link

Hvad handler bogen om?

Under huden begynder kort tid efter Inkarnation sluttede.

Vi ser hvordan afslutningen på bog 1 har en stor påvirkning på hvordan bog 2 starter.

Vi følger Mes, Axten og Mite og deres daglige dag på Roevel Akademi, som de prøver at få til at fungere så normalt som muligt efter drabet på Norvig. I mellemtiden prøver Axten og Mite at hjælpe Mes på huske sin fortid og hvem hendes mor er.

Vi bliver introduceret til nye mennesker og møder nogle velkendte ansigter fra Inkarnation af.

Bogen indeholder mange detaljer som både kommer fra Inkarnation men samtidig kommer der ny information og detaljer, der skal holdes styr på i Under huden. Derfor skal man have tungen lige i munden når man læser.

Hvad er queer-elementet?

Et af de mange synlige queer-elementer er hvordan Mes udtrykker sin kønsidentitet.

Mes’ kønsudtryk forholder sig til være en pige, selvom vi i bog 1 fandt ud vi ud af Mes’ krop før har været en drengs. Mes er blevet bevidst om hvilken krop hun befinder sig. Selvom hun til tider har svært ved forstå hvilke regler og roller der i forbindelse med hvordan folk afkoder hende.

Axten begynder også stille flere spørgsmål omkring hvem han selv er og hvem han er tiltrukket af. Han nægter over for Mite at han ikke er Nondrænt/ikke-opdræt (Betyder betvingere der ikke giver Kastellet børn, primært ses hvis to af samme køn er samme) fordi Mes opfatter sig selv som en pige.

Vi for også en ide om hvordan dræning fungerer til en hvis grad. Der er stadig mange spørgsmål som ikke bliver besvaret i bog 2. Vi finder ud af, at dræninger enten fungere igennem spyt, som bliver set som den mest normale måder. Men det er også muligt at dræne igennem blod som bliver set som at være atypisk og uacceptabel måde. Der bliver også nævnt at man kan selv-dræne men det bliver set af nogle som en smart ide, af andre som en dum ide.

Grunden til at dræning kan ses som at befinde sig queer-spektrumet er, at selvom det er livsnødvendigt for en skelsætter at dræne for at overleve, virker de til dels ligeglade med hvilken betvinger de dræner fra og så alligevel ikke.  Det kunne også antages at dræning afspejler deres seksuelle tiltrækning som primært fungerer mellem hankøn og hunkøn. Men vi ser fx hos Saru, der har en stærkere tiltrækning til det kvindelige, og hos Myth virker det som han egentlig ikkke sætter spørgsmålstegn om hvem han dræner- så længe de er glade, så er han glad. Det kan ses som eksempler på heteroseksuel, biseksuel og panseksuel, som vi kan afkode hos de nævnte folk samt de overordnede tanker omkring dræning.

Relationen mellem Axten og Mes er opbygget som noget der finder sig lidt som en bror/søster relation, men også form for magtrelation, hvor det er Axten der har magten over Mes. Dette kan gøre det svært sætte en finger på hvilken relation, der er god og hvilken opfattelse, der burde være i forhold til deres forhold.

Fungerer det?

Som læser er der en del elementer, som er meget velkendte fra bind 1, dog er der sket ændringer i mellem personerne.

I forhold til vi har mødt vores 3 centrale hovedpersoner, er det en muligt atopstille Mes, Mitte og Axten i forhold til deres samfundsopfattelse, hvis man skulle trække det ud på vores samfund og den opfattelse vi har:

Mes: Queer/Minioirtgruppen. Stiller spørgsmålstegn hvorfor tingene fungerer som de gør,i forhold til sex, regler og roller mellem to mennesker.

Axten: Heteronomativ, men utrolig abstrakt i sin tankegang. Han har nogle klare meninger om, hvordan samfundet og verden ser ud, men til en hvis grad stiller han stadig spørgsmål ved, om det han gører godt nok og, den logiske opfattelse er ikke altid til stede, da han er mere styret af følelser og intuitiv tænkning.

Mitte: Heteronomativ og logisk. Hun stiller gentagne spørgsmål i forhold til hvordan det hele fungerer. I modsætning til Mes som spørger ’hvorfor?’, spørger Mite mere ’hvordan virker det?’.  Mitte er også den person som til en hvis grad ikke anerkender Mes’ kønsidentitet  og bliver med at bruge de forkerte pronominer om Mes.

Det er måske ikke 100% muligt at give dem de beskrevne roller, men overordnet set, hvis man skulle trække Mestenes-universet over på noget mere velkendt i forhold til den opfattelse samfundet har på mennesker og normer i den virkelige verden.

Selvom Axten virker til at stille spørgsmålstegn ved ham selv, forsøger han opfylde en typisk maskulin rolle, til en hvis grad toxic-maskulin rolle, selvom han muligvis ikke er bevidst om det, så er det giftig den måde han opfatter Mes som hans egen ejendom og hans objekter.

Selvom skolen og skolens regler forbyder romantisk relationer mellem elever, så deres relation ikke selv sund, hvis man kigger oppe fra, fordi Axten forsøger at udgøre en typisk maskulin og heteroseksuel rolle overfor Mes, selvom han også vil det bedste for Mes.

Mes bliver præsenteret for make-up og hvordan det kan hjælpe med at styrke de forskellige træk på et menneske. Det virker ikke som om Mes er fan af hvordan pigerne mener makeup skal bruges til at skabe opmærksomhed overfor fyrene, selvom Mes kun vil have Axten.

Axten virker til kun at kunne lide Mes uden makeup, selvom han virker positivt overrasket over hvordan hun ser ud med makeup på. Der bliver leget med det gammeldags skønhedsideal med make-up som noget man skal bruge til at dække over noget og  ikke som noget sjovt. Makeup er et valg og noget man leger med, som man ser flere og flere mennesker snakke om nu til dags.

Igennem bind 1 begyndte Mes at kysse på Axten, og tilsvarende begynder Axten at kysse på Mes. I bind 2 oplever vi hvordan tager de næste step og begynder at udforske den kemi der er imellem dem. Vi oplever en Axten der påpasselig og tilbageholdende, og Mes der på en måde ikke håndterer de følelser hun oplever ved den fysiske kontakt.

Hendes krop fungerer ikke på samme måde som Axtens, der har en kamp med ham der stådrengen, hvor Mes virker meget passiv i forhold til hendes krop. Scenen synliggør aspekter i Mes’ fysiske brug af hendes krop, som ikke matcher hendes mulige kønsidentitet og at Axten muligvis ikke er Nondrænt, men befinder sig et andet sted på det seksuelle spektrum.

Hvis vi dykker lidt nærmere ned i hvordan køn og sex fungerer, og samtidigt også ser nærmer på hvordan transkønnede er forskellige i forhold til ciskønnede.

Axten, som vi har kendskab til ham, blev tildelt hankøn ved fødslen og har accepteret at han er en dreng, og det vil sige, at han vil definere sig selv som en ciskønnet dreng.

Mes, af det vi har forstået, blev tildelt hankøn ved ’fødslen’(den krop, hun vågnede i). Det virker ikke som om hun føler sig som dreng, men mere feminin og til en hvis grad som en pige, som det er ud nu. Mes har ikke givet udtryk for andet overfor læseren og sig selv, og derfor vil det være muligt at identificere hende som en transkønnede kvinde. Men igen, det viser også at vores køn er mere hvad vores biologi dikterer.

Køn er afhængig af de sociale grupper der kan befinde sig omkring køn, sammen med den kontekst og kultur vi befinder os i.

Køn er mere et spektrum, frem for den lineære og binære opfattelse af hvordan et gammeldags syn har valgt opdele mennesker i to grupper(mand og kvinde), som har en række regler for, hvordan man skal opføre sig og hvordan man skal være som menneske.

Relationen mellem Axten og Mes er også et spørgsmålstegn i sig selv. De opføre sig som et mix mellem kærester og søskende, så det er svært tolke på hvilken retning det vil gå – om det bliver styret af Axtens trang til at styre og passe på Mes, så der derved dannes ulighed mellem dem, eller om man med tiden vil se en udvikling, der skaber en relation der bliver mere ligeværdig mellem de to. For nu, virker det det til at der er ubalance mellem dem og hvordan de opfatter hinanden som ligeværdige mennesker. [AMS1] 

Der også elementer, der ikke kan definere som værende queer-elementer, men det stadig muligt at tale om hvordan Axten forklare at han ejer Mes. Han gør Mes til et objekt og understreger at det er hans ejendom og at de er kærester.

Hvem anbefaler du bogen til?

”Under huden” er selvfølgelig målrettet dem, der har læst bind 1.

Men serien er klar anbefaling, hvis man til det mere mørke fantasy men også brug for en serie, der synligt brander sig selv på at være en bog med LGBTQ-elementer.