Hvad så hvis jeg er?

~ Reklame ~

✨ Anmeldelse ✨

[Anmeldereksemplar]

Titel: Hvad Så Hvis Jeg Er?

Forfatter: Janni Olesen

Forlag: Gyldendal

Anmeldt af: Lasse og Anna

Hvad handler bogen om?

Hvad Så Hvis Jeg Er? handler om Jonny, der er 17 år gammel og bor i Nordjylland. Gymnasiet fungerer ikke rigtig for Jonny, der egentlig bare gerne vil spille musik, og han ender med at droppe ud. Jonny begynder i stedet på Klim Kreativ Højskole, hvor han kan arbejde så meget med sin musik, som han vil, og få en ny start. Bogen følger Jonnys ydre og indre rejse med fokus på at lære at anerkende og acceptere sig selv og række ud til andre mennesker, i løbet de 6 måneder han går på højskolen.

Hvad er Queer-elementerne?

Jonny definerer sig selv som homoseksuel, og en stor del af handlingen og bogens følelsesmæssige aspekter er knyttet til Jonnys udforskning af sin seksualitet. En af de mest dominerende dele af denne udforskning er Jonnys seksuelle tiltrækning til den meget ældre musiker Hr. Lindstrand, der får en slags mentor rolle for Jonny. 

Jonny tænker meget på Hr. Lindstrand og føler sig seksuelt tiltrukket af ham, men Hr. Lindstrand afviser Jonnys følelser og i en samtale med sin storesøster går det op for Jonny, at han måske har forvekslet tiltrækningen til Hr. Lindstrand med sit savn efter en faderfigur.

Denne følelsesmæssige forvirring er en del af den måde, hvorpå Jonny udforsker sin seksualitet internt og eksternt i form af overvejelser omkring sig selv og sine følelser, omgivelsernes forventninger og reaktioner og gennem sit forhold med Daniel. 

Jonnys forhold med Daniel udvikler sig meget naturligt over en længere periode. I starten er Jonny faktisk ret nervøs når det kommer til Daniel, da han ikke bryder sig om ideen om at skulle dele værelse med nogen. Men i løbet af kort tid bliver de gode venner og dette venskab er noget der betyder meget for dem begge. 

De forstår hinanden på en måde, som ingen andre gør, og der begynder langsomt at dannes en gensidig romantisk og seksuel tiltrækning mellem dem. 

Det tager dem dog et stykke tid at regne ud, at de individuelt er tiltrukket af den anden og virkelig godt kan lide den anden, og endnu længere før de finder ud af, at deres følelser gengældes. Gennem deres forhold får de begge udforsket deres romantiske og seksuelle følelser på en måde, ingen af dem har gjort før.

Et andet queer-element er Jonnys udforskning af sin kønsidentitet via sit alter-ego Jessica. Jonny eksperimenterer med sin kønsidentitet og bliver til Jessica ved at tage dametøj, make-up og smykker på og bruge en anden kropsføring end han gør, når han er Jonny. Jessica er en del af Jonny, men hendes personlighed er nærmest det modsatte af hans: Jessica er flirtende, hun er direkte og hun ved hvad hun vil, hvor Jonny er indadvendt, stille og har nemt ved at fare vild i sin egen hjerne. 

Jonnys kønsidentitet bliver aldrig forklaret med en bestemt term eller på en konkret måde udover, at Jonny fortæller sin søster, at han godt kan lide at være en pige og en dreng.

Man kan på et vis punkt også inddrage Jonnys etnicitet som et queer-element. Jonny er halvt grønlænder og halvt dansker, og han oplever tidligt i sit liv diskrimination baseret på dette. Men udover denne oplevelse og de få gange i bogen, hvor det nævnes i forbindelse med hans udseende, så fylder hans etnicitet, og de tematikker der kunne være knyttet til dette, ikke særligt meget i forhold til hverken hans identitet eller hans ‘rejse’ i bogen.

Fungerer det?

Der er flere forskellige Queer-elementer i bogen såsom homoseksualitet, udforskning af kønsidentitet og platoniske parforhold, der alle bliver normaliseret og accepteret af det brede persongalleri på et vis punkt. Bogen forsøger at gøre disse elementer til en naturlig ting af livet, der ikke rigtig stilles spørgsmålstegn ved, hvilket er interessant. Det er forfriskende med et narrativ der ikke stiller spørgsmålstegn ved karakterernes identitet. 

Men samtidig så kan det til tider godt føles lidt overfladisk fordi tematikkerne ikke udforskes i dybden. Da der ikke snakkes særlig meget i dybden om disse dele af karakterernes identitet, så risikerer de at blive vagt definerede og til tider lidt ligegyldige i forhold til den overordnede historie, da der ikke er et reelt formål med det. 

En af de eneste gange i bogen, hvor en problematik som homofobi udforskes og diskuteres, er i starten af bogen hvor vi hører om Jonnys homofobiske klassekammerat. Der bliver også fortalt om, hvordan Jonny har brugt denne persons skældsord om sig selv som en slags forsvarsmekanisme – han tænker, at hvis han selv siger det, så kan andres ord ikke påvirke ham. Forfatteren dykker i dette tilfælde ned i, hvordan homofobi kan påvirke folk, og hvilke måder en karakter som Jonny prøver at håndtere det. Dette fungerer ret godt, da det viser læseren, hvordan Jonny reagerer på sine omgivelsers diskrimination.

En ting vi gerne vil pointere er, at aseksualitet beskrives forkert i bogen. Det bliver brugt til at beskrive Nanna og Daniels stærke og platoniske venskab som ‘deres store aseksuelle højskolekærlighed’. Det bruges som et tillægsord der påpeger overfor læseren, at Nanna og Daniel ikke er tiltrukket af hinanden, selvom de er tætte. Men aseksualitet er ikke et tillægsord der bruges til at beskrive stærke venskaber – det er en del af ens identitet, og der bliver aldrig forklaret, hvorvidt Nanna og Daniel rent faktisk er aseksuelle.

Fra vores perspektiv som 2 hvide mennesker så føles det ikke som om, at det, at Jonny er halvt grønlænder, er meget mere end en fodnote eller et hurtigt forsøg på at gøre bogen mere etnisk divers. Vi vil ikke definere, hvorvidt det er god eller dårlig repræsentation, da vi ikke selv tilhører samme etniske gruppe som Jonny, men vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne del af Jonny får en ligeværdig del i hans identitet som det, at han er homoseksuel. 

En ting, der fungerer rigtig godt i bogen, er Daniels og Jonnys forhold. Det starter som sagt som et tæt venskab og udvikler sig langsomt over en længere periode til et romantisk og seksuelt forhold. De er bedste venner og forstår hinanden rigtig godt. Deres kommunikation om, hvad de forventer af deres forhold, kunne godt være en smule bedre, men udover dette så er det et godt eksempel på et sundt og naturligt forhold. 

Det er meget romantisk, de passer godt sammen, men det er også interessant at se, at der også er plads til akavethed og forvirring. Hvis der skulle komme en fortsættelse, så ville det være interessant at se, hvordan deres forhold ville udvikle sig uden for højskolen, da de ikke længere kommer til at bo på samme værelse og se hinanden hver dag.

I sidste ende forklarer titlen meget godt bogen: Hvad Så Hvis Jeg Er? Jonny er halvt grønlænder, han er homoseksuel, han crossdresser – men dette er bare nogle dele af hans identitet og det definerer ham ikke som person på en mere dominerende måde end det, at han er musiker eller kan lide høns. Bogen fortæller os som læsere, at termer og måder at definere sig selv på, kun er en del af alt det, der gør en til en fuldendt person. Jonny er mange ting ligesom alle os andre, og på det punkt gør bogen et godt arbejde med at vise hvor nuancerede mennesker er, og hvordan vi hele tiden udvikler nye måder at se os selv og hinanden på.

Hvem anbefales bogen til?

Bogen er ikke særlig nytænkende i sin handling, da der er mange velkendte elementer der kan findes i engelsksproget LGBTQ+ litteratur. Vi anbefaler derfor bogen til læsere, der ikke føler sig særlig trygge ved det engelske sprog, da bogen er dansk og foregår i genkendelige rammer, men som gerne vil læse en LGBTQ+ bog der minder om de engelsksprogede.

Vi anbefaler den også til yngre læsere og læsere, der ikke har læst LGBTQ+ litteratur, men som gerne vil udforske genren, da den med sit letlæselige sprog og enkle handling er en god bog at starte med.

~Anna (@acrdoodles) og Lasse (@hellolasse)