Inkarnation – En Diskussion

Bogen “Inkarnation” af Pernille L. Stenby er en fantasy/mysterie roman der omhandler den genopståede Mestenes, kaldet Mes i forkortelse og de bekendtskaber hun danner sig i perioden efter hun vågner op i et lighus på Roevel Akademi, en type kostskole for børn med specielle evner af forskellige arter. Mes selv er det der bliver navngivet, betvinger og bruger en kræft de kalder for Sansen til at udføre en type overnaturlig kraft. Sammen med sine to betvinger klassekammerater Axten og Mite prøver de at løse mysteriet om hendes opstandelse og fremtid. Når de toget, bliver hun på Roevel Akademiet og hvem er Mes egentlig? 

Den følgende tekst er en diskussion og debat som analyserer, tolker og bearbejder karaktererne, verdenen og handlingen i bogen, ikke blot fra et kvalitets standpunkt, men med et Queer udgangspunkt. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem Lasse Kjøbeløv og Noah Krogsholm. Hold på hat og briller, vi har mange tanker, så vi kunne ikke holde os til korte formuleringer!

Men inden den egentlig tekst begynder, er det vigtigt at foretage en smule perspektiv dannelse, da det er vigtig for vores følgende diskussion. LGBTQIA+ og queer begrebet bliver oftest associeret med seksualitets mangfold mere end noget andet, men vi vil hovedsageligt diskutere identitet og dannelsen af denne i et Queer perspektiv. 

 

Karakterer:

Inkarnation (Stenby, P.L) omhandler hovedsageligt Mes, og bliver fortalt fra hendes perspektiv. Hvem og hvad Mes egentlig er, er det som driver bogen frem, så vi bliver fortalt utrolig lidt om hende i starten. Hun vågner fra de døde i et lighus på en skole hun ikke forstår, i en kontekst der er fremmed for hende. Det vi snart lægger mærke til er at Mes lider af et seriøst hukommelsestab og føler sig fjern fra sin krop. Kroppen og hende er to separate enheder.

Mes som karakter og drivkraft i bogen kan diskuteres. På den ene side, er Mes en utrolig indadvendt karakter, modsat Axten som er specielt ekstrovertet og Mite som befinder sig et sted imellem, med dybe tanker og indsigt. Men samtidig kan man også lidt fange sig selv i at blive lidt små irriteret på hende fra gang til gang fordi hun også er utrolig inaktiv. Det er mere folk omkring hende der får hende til at gøre ting og det er ikke egentlig hendes handlinger der driver plottet. Hun er ikke selvstændig efter hun kommer i kontakt med de andre elever og den lille trio bliver dannet.

Det som er påfaldende og essentielt ved hendes karakter er at det virker som om hun bliver defineret af verden omkring hende. Hun bliver påduttet kønsidentitet og roller som er fjerne for hende, men vigtige for dem omkring hende. Hendes værdi kommer fra det køn der bliver givet til hende. Super fedt og realistisk. Dette er det ene perspektiv vi bliver givet på en Queer oplevelse.

Modsat Mes, har vi karakteren Axten. Han er den anden del af treenigheden. Axten er en alternativt tænkende betvinger, der med det samme etablerer et bånd med Mes da de ses. Han er mere sikker på sig selv, og han har i begyndelsen en meget fast oplevelse og idè om hvordan verden er og fungerer. Alt dette ændres eller udfordres da Mes kommer ind i billedet. Pludselig er der dele af ham selv han er nødt til at stille spørgsmålstegn ved, og dæmoner han er nødt til at tackle. Denne process var en af de mere interessante bogen og var velreflekteret og realistisk. 

Axten er en anden type af karakter, en anden oplevelse af Queer, og imellem os to (Lasse og Noah) oplevede vi at vi var på hver vores side i forhold til at relatere til enten Mes eller Axten. Lasse mener at hans alternativitet og måde at forholde sig til sin identitet var nærmere for ham, mens Noah fandt sig selv værende en større tilhænger af Mes’ oplevelse. Så på den måde formår bogen på en fantastisk måde at fremvise gode og relaterbare oplevelser fra flere forskellige perspektiver.

Den sidste del af trioen er Mite. Mite er en af de andre klassekammerater som Mes møder, og selvom hun ikke er i lige så stor fokus som de to forrige karakterer, er hun nok en af dem med mest plotmæssig indflydelse. Hun eksisterer som en levende konflikt i bogen, og repræsenterer en usikkerhed som mange bliver mødt af i Queer sfæren. Hun projekterer på Mes pga. hendes egen usikkerhed omkring sin identitet. Hun bliver funktionelt brugt i historien som en konflikt bombe, og det bliver tidligt etableret, allerede ved det første egentlige møde med hende at hun er der for at udfordre forholdet mellem Axten og Mes, men også specifikt for at presse Axten til at gennemgå den udvikling der uundgåeligt afventer ham. Alternativt kan man se det som at hun hjælper Axten.

Hendes funktionelle rolle er veludført og driver plottet på en effektiv og god måde samtidig med at hun provokerer en samtale om hvordan man kan forholde sig til andre folks identiteter. 

World Building:

Efter karakterne er det vigtigt at diskutere det som karakterene interagerer med. Verdenen, og hvordan den er opbygget. Og det første som faldt os ind da vi begyndte at diskutere denne del, var at bogen formår at opbygge en verden der føles stærkt som en hvis troldmands bogserie af J.K. Rowling. Bogen bærer præg af en mørk Harry Potter fortælling. På den bedste måde. Roevel Akademi er interessant, dystert og voldeligt. Måske endda, lidt for voldeligt. Ellers reagerer folk bare ikke så meget på det som man kunne have ønsket sig. Det er en interessant kontrast, da skældsordene, typerne af elever, skolens layout osv er fantastisk at det virker som om der er en smule selvmodsigende målsætning i forhold til verdens opbygningen. 

På den ene side, så er der mange ting som er utroligt godt og detaljeret defineret, som tidligere nævnt er skolen specielt i fokusset her da konceptet er klart og tydeligt, men samtidig er der nogle punkter hvor det bliver lidt mangelfuldt. F.eks er det svært at forstå helt præcis hvordan både eleverne og lærerne forholder sig til den vold som foregår. Nogle gange virker det som det mest naturlige i verden, mens der på andre tidspunkter bliver gjort rigtig meget ud af rigtig lidt. F.eks er der et betstemt punkt sent i historien som definerer dette, men vi vil ikke dykke dybere ind i det for at undgå spoilers. 

I tillæg, så er vi lidt i tvivl om valget om tidsrammen for fortællingen. Det at den foregår over mindre end et døgn, er på en måde godt, da det virkelig tillader os at dykke dybt ind i Mes’ sind og vi får rigtig mange detaljer om rigtig mange ting, men samtidig ender det også med at føles en smule manglende. Det får en til at stille spørgsmål ved det faktum at der er så mange detaljer om skolen og omverdenen inkluderet. Er det nødvendigt og gavner det fortællingen med de definitioner? Specifikt bliver det lidt forvirrende med brugen af henvist der, hvor mange steder bliver nævnt som vi aldrig kommer hen. At nævne disse steder etablerer en forventning om eksistens som ender med ikke at blive opfyldt. Dog ikke på et skadeligt niveau for plottet. Det, der til gengæld er en smule skadeligt er, at der desværre bliver der opstillet en forventning om en rejse, da der er en plotlinje specifikt lænket til at skulle forlade akademiet, nemlig togrejsen, som aldrig kommer til at ske og som i kombination med de tidligere henvisninger til forskellige steder i verden ender med at blive lidt skuffende.

Nogle andre små tillæg som startede en smule diskussion er for det første valget at en karakter ved navn Tosne ender med at skyde en elev på et tidspunkt i bogen der afgører en stor del af plottet. Det ender med at føles lidt som en form for Deus Ex Machina, altså et vendepunkt eller vigtigt plotskifte der bliver dikteret af et tilfælde der løser en ellers håbløs situation, siden det kommer ud af det blå, og der ikke er blevet et klart nok billede af karakteren tidligere til at retfærdiggøre den aktion. 

For det andet, er det lidt påfaldende at den krop Mes vågner i, ikke bliver genkendt af den lærer som er ansvarlig for ligene på skolen. Dette adresserer bogen til en hvis grad, men en tydeligere forklaring havde været godt da det er så tæt på hovedplottet og potentielt kunne afspore hele bogen hvis det skete. 

Og som det sidste er der det faktum at Mes virker som om hendes hukommelsestab er utrolig selektivt. Der er mange ting hun husker når det bliver praktisk for plottet, og nogle ting som gør at det bliver forvirrende i det hele taget, så som det faktum at hovedkarakteren forstår at hendes hår kan gro ligesom en plante, men ikke hvordan man spiser. Disse ting bliver forklaret en smule, men det kommer lidt for sent i fortællingen og stadig til dels manglende da det bliver fortalt at det kan føles negativt. 

 

To elefanter:

Og så er der to elefanter som er værd at snakke om. Ikke nødvendigvis dårlige ting, men ting der i hvert fald formåede at provokerer en diskussion. Den første af disse er Mes som en passiv karakter.

Mes er en passiv karakter. Så meget er let at fastlåse. Tingene sker omkring hende og for hende og hun formulerer en respons baseret på sine instinkter. Vi ser ikke Mes handle aktivt utrolig ofte, hvis overhovedet. Og dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det er et karaktertræk og det er centralt for den måde karakter udviklingen foregår for hende. Hun er introvert og hendes identitetsdannelse foregår indeni. Hendes aktivitet er indeni. Men dette gør at man til tider bliver frustreret over hendes mangel på handling fordi hun ikke ved hvordan hun skal agere og ikke har nogen erfaring fra noget som helst andet end hendes magt over sansen, hvilket ikke kan bruges i størstedelen af bogen, da det ville forårsage problemer for karaktererne. Vi skulle have ønsket os en lidt mere aktiv Mes, men støtter dog op om det basale valg om passiv karakter. 

Den anden elefant er spørgsmålet om nekrofili. Og det kan godt være det umiddelbart lyder dramatisk, og det er det selvfølgelig også, men det er en relevant debat, da store dele af plottet centrerer sig om Mes og romantik. Her bliver problemet at Mes er i en krop som har været død. Dette er til et hvis punkt i orden, men der er to årsager til at dette potentielt bliver problematisk, eller i hvert fald påfaldende. 

Et er at der er uvished om hvor længe Mes har været død, og siden der er relativt stor forskel i etik og moral på om hun havde været død i en halv dag eller tyve dage observerer vi dette som potentielt diskuterbart. Der er noget videnskab her som selvfølgelig står i vejen for en sådan genopstandelse, men given magiens natur uanset er det stof til eftertanke.

Det andet er at bogen fokuserer meget på det kropslige ved at blive genoplivet. Hvordan kroppen har brug for næring og hvordan den reagerer på at være i live. Hvordan Mes reagerer på at være i live. Taglinen bag på bogen omhandler dette og man kan næsten få en idè om at det er en zombie fortælling. Er Mes en zombie? Hvem ved? I kombination med det første, er dette en stor nok elefant til at et tylskørt ville være dyrt at købe og vanskeligt at give den på.

Afslutning:

Så afsluttende kan vi sige at det bogen gør godt, gør den rigtig godt. Der er langt imellem fortællinger der er så følelsesmæssigt dybe når det kommer til Queer fortællinger. Inkarnation konstruerer en fabelagtig grundstruktur for identitetsskabelse og er en mesterfuld repræsentation af processen, samt et overordnet stærkt set af karakter i kombination med at der ikke bliver brugt nogle termer eller labels, bortset fra et enkelt som tilsammen gør det fantastisk let at relatere til uanset ens egen identitet, og gør den formidabel som en brobygger imellem dem som forstår og dem der ikke endnu forstår sig på Queer identitet. Og det er netop det der er specielt vigtigt. At bogen omhandler Queer identitet og ikke bare seksualitet. Dette er utrolig vigtigt i den moderne tilstand hvor repræsentation er så essentielt for vores formative og senere process. Vi informerer vores media og vores media informerer os. Specielt med tanke på identitet kontra seksualitet. Hvis man skal starte et sted med Queer litteratur er dette punktet. Også selvom der er nogle elementer som godt kunne have brugt en ekstra kærlig hånd. Vi glæder os til fortsættelsen og en videre udforskning af disse karakterer. Der er noget at bygge videre på og nogle forventninger at leve op til.

Skrevet af Lasse Kjøbeløv og Noah Krogsholm